Om os

Om centret

Indretning

Vores store, lyse lokaler på i alt 1240 m2 har en perfekt indretning som bridgecenter. Alle fire spillelokaler ligger placeret, så det er lige let for alle at komme til cafeen, som er stor nok til at kunne klare kaffepauserne på de helt store hold. Rygerne er ikke glemt: Der er separat rygeafdeling i cafeen. Rygning er strengt forbudt alle øvrige steder! Hele lejemålet blev fra starten istandsat for over 6 mill. Og har sat en ny standard for bridgecentre – ikke alene i Danmark men i hele verden. Vi lagde blandt andet vægt på, at fællesområderne omkring cafe og toiletter blev indrettet spændende og i høj kvalitet. Med i ombygningen hørte et topmoderne ventilationsanlæg i alle spillelokaler, så indeklimaet er bedst muligt

 

Cafeen

Cafeen er det centrale samlingspunkt i BB. Flere og flere er begyndt at komme i god tid før holdet starter – enten
for at møde sin makker eller bare for at slappe lidt af med lidt mad eller drikke, før spillet starter. Efter spillets afslutning ser man også flere og flere, der hygger sig i cafeen og måske diskuterer dagens spil. Vi har et varieret udbud af både mad- og drikkevarer – og Nadia finder jævnligt på nye spændende tiltag. Kan vi mon snart overtale hende til at lave lagkage igen...?! Vi minder i den forbindelse om, at det er forbudt at medtage egne mad- eller drikkevarer, medmindre man af helbredsmæssige årsager har en speciel aftale med sin instruktør eller Nadia.
Med Peters hjælp har vi fået gang i cafeens store fladskærm, som bl.a. benyttes til nyttige informationer, resultatformidling og ren underholdning. Vi har etableret trådløst netværk til fri afbenyttelse for medlemmer, så man er velkommen til at slæbe den bærbare med. Man får udleveret en engangskode af personalet i cafeen.

Kontakt os


Top